Bekræfter: Det var selvmord

Nu taler enken efter skuespilleren Jason David Frank om sin mands tragiske død

Offentliggjort Sidst opdateret

Som Kendte.dk tidligere har skrevet, så døde den amerikanske skuespiller Jason David Frank pludseligt den 19. november.

Og selv om der ikke blev angivet en officiel dødsårsag, valgte flere medier at nævne selvmord.

Nu bekræfter hans enke, Tammie Frank, overfor People, at hendes mand tog sit eget liv.

Chokeret og bedrøvet

Det sker i håbet om at kunne hjælpe andre og for at beskytte sin mands navn.

- Det har chokeret og bedrøvet mig ufatteligt at se medier forvandle min families tragedie til en stor historie og gætterier, siger hun. 

Tammie Frank fortæller også, at det er korrekt, som nogle har skrevet, at der har været  problemer i ægteskabet, men også, at de alle planer om at gå fra hinanden var lagt på hylden. 

Elskede sin mand 

Desuden, at hun elskede sin mand, og at hans død kom som et chok. 

- Ja, Jason havde kæmpet med psykiske problemer og depression, men sandheden er, at jeg ikke anede, han tænkte på at tage sit eget liv, siger hun.

Jason David Frank blev blot 49 år gammel.

SØG HJÆLP

Livslinien fører hvert år mere end 14.000 samtaler med pårørende til folk, der overvejer at tage deres eget liv – folk, der overvejer at tage deres eget liv og folk, der er i færd med at gennemføre et selvmordsforsøg.

Du har mange muligheder for at få hjælp, hvis du overvejer at tage dit eget liv. Du kan ringe til Livslinien på 70 201 201 – din egen læge og mange, mange andre. Se eventuelt Livsliniens oversigt over rådgivningstilbud.

Er du pårørende til en, der har begået selvmord, findes der også foreningen Efterladte.dk.

Kilde: Livslinien, Efterladte.dk

 

Enken efter Jason David Franks bekræfter nu, at det er korrekt, at hendes mand tog sit eget liv den 19. november.
Enken efter Jason David Franks bekræfter nu, at det er korrekt, at hendes mand tog sit eget liv den 19. november.
Powered by Labrador CMS