Årsagen til stjernens død afsløret
Loni Anderson sov ind blot to dage inden hun kunne have fejret 80-års fødselsdag
Tidligere på måneden kom den triste nyhed om, at den amerikanske skuespiller Loni Anderson var gået bort den 3. august.
Nu skriver TMZ så, at det var den sjældne og aggressive kræftsygdom 'Metastatisk uterin leiomyosarkom', der kostede hende livet.
Det er en kræftform, der oftest opstår i livmoderen, og som herfra kan sprede sig til andre dele af kroppen.
Kendt fra 'Halløj i æteren'
Loni Anderson vil ikke mindst blive husket for rollen som den sexede receptionist Jennifer Marlowe i CBS tv-komedieserien 'WKRO in Cincinatta' - herhjemme kendt som 'Halløj i æteren' - der blev sendt i USA fra 1978 til 1982.
Men også fra flere andre roller i både film og tv-serier.

Var gift med Burt Reynolds
Og af nogle sikkert også for sit ægteskab med Burt Reynolds, som hun mødte i forbindelse med optagelserne til filmen 'Stroker Ace' i 1983.
Parret blev gift i 1988, men gik hver til sit efter en grim skilsmisse i 1993, hvor han indvilgede i at betale hende en betragtelig sum penge.
Loni Anderson kunne være fyldt 80 år blot to dage efter sin død.