Anders Bircow afslører titel på ny sang
'Linie 3'eren Indspiller sit første dansktophit og drager på turné
Anders Bircow er i gang med et helt nyt musikalsk kapitel.
For første gang kaster han sig over dansktop, og netop nu er han i studiet for at indspille sin debut i genren.
- Jeg har været i studiet i dag, og selvom min stemme ikke var helt i top, så gik det. Vi fortsætter i morgen, sagde den 74-årige entertainer til Kendte.dk ved premieren på 'Avatar' i 'Vue' på Fisketorvet, hvor han var ledsaget af hustruen Marion, datteren Julia og hendes veninde Sophie.
Den nye sang
Her afslørede han også titlen på sin nye sang.
- 'Jeg længes hjem”, lød det kælent om dansktopnummeret, som er skrevet af Søren Sebber.
Ved siden af studiearbejdet venter der også publikum rundt i landet.
På turné
Fra midten af januar skal Anders Bircow nemlig på turné som en del af Dansk Slager Parade.
- At være popsanger er en speciel kunstart og sværere, end man skulle tro, forklarede Anders Bircow om engagementet, der sideløbende skal optræde med 'Linie 3'-makkeren Thomas Eje i 'Her er de 2 andre'.
Anders Bircow skal med det nye sætte ind i nyt materiale.
- Seks nye sange skal jeg lære. Det er ikke hårdt, men et arbejde trods alt, mente skuespilleren.
Når han ser tilbage på året, fremhæver Anders Bircow blandt andet sølvbrylluppet på Fiji-øerne som en af de helt store oplevelser.
- Og så håber jeg på fortsat succes i det nye år, lyder nytårsønsket.