Alex og Martin har solgt ud i Alanya

Alexandra og Martin Jørgensen er nu kommet af med et af deres huse i Alanya. Foto: Youtube.
Offentliggjort Sidst opdateret

Grevinde Alexandra og Martin Jørgensen meddelte i efteråret, at de skulle skilles

Efter en skilsmisse er der flere ting, der skal gøres op økonomisk. Det gælder også for grevinde Alexandra og Martin Jørgensen, som blev skilt i efteråret.

Det tidligere ægtepar har nu fået solgt et af de to huse, som de ejer sammen i Alanya i Tyrkiet, skriver Se og Hør.

Over for Ekstra Bladet har en kilde tæt på Oasis Club Sky bekræftet, at grevinden og eksmanden har solgt en 390 kvadratmeter stor bolig.

Parret ejede huset sammen med Steen Christensen, som er en nær ven af parret, og han skulle også skrive under, før et salg.

– De har været meget nære venner af mig gennem mange år. Men jeg har ikke rigtig nogle kommentarer til det, siger Steen Christensen til Ekstra Bladet.

Powered by Labrador CMS