Afslører bizar kur

'Vild med dans'-vært Sarah Grünewald slås med sygdom op til aftenens show

Sarah Grünewald har i dagene op til aftenens 'Vild med dans'-show tumlet med halsproblemer og en stemme, der stort set ikke er der.

Hun er dog fortrøstningsfuld, og tror på, hun bliver helt klar.

Hvidløg hvor solen ikke skinner

Det fortæller hun med en noget hæs røst i en story på Instagram, hvor hun også afslører en mildest talt bizar kur, hun benytter sig af, når hun bliver ramt af sygdom.

Hun stopper hvidløg op i endetarmen.

 - Jeg har proppet mange hvidløg der op, hvor solen ikke skinner, når jeg har haft det virkelig dårligt, forklarer Sarah Grünewald

Sveder som et svin

Og så fortæller hun desuden, at kuren har fjernet både forkølelser og influenza.

- Man sveder som et svin, siger hun.

Sarah Grünewald har i øvrigt tidligere i år afsløret, at hun er i gang med sin sidste sæson som vært på 'Vild med dans'.   

Sarah Grünewald afslører i en story på Instagram, at hun benytter sig af en mildest talt bizar kur, når hun bliver ramt af sygdom.

  

Powered by Labrador CMS