Sarah Grünewald gør comeback

Tidligere Vild med dans-vært Sarah Grünewald får en ny plads i studiet fredag aften

Sarah Grünewald vender tilbage til Vild med dans

Sarah Grünewald vender tilbage til Vild med dans som gæstedommer efter to års fravær.

Hun vil deltage i dommerpanelet under programmets sidste sæson, der inkluderer en halloweenspecial.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Det er to år siden, at Sarah Grünewald forlod værtstjansen på "Vild med dans".

Nu vender den 41-årige vært tilbage til underholdningsprogrammet, men denne gang er det som gæstedommer.

Det afslører TV 2 i et opslag på det sociale medie Instagram.

- En legende vender hjem

- En legende vender hjem i aften, lyder den korte tekst efterfulgt af en hjerte-emoji og et billede af den tidligere vært på programmet.

Her skal hun sidde til dommerbords med sæsonens faste panel, Lene James Mikkelsen, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen.

Sarah Grünewald er 31. oktober den første gæstedommer i denne sæson, som bliver den sidste for dansekonkurrencen, som har kørt på TV 2 siden 2005.

Sarah Grünewald sætter sig ved dommerbordet sammen med Lene James Mikkelsen, Marianne Eihilt og Sonny Fredie Pedersen, som er denne sæsons tre faste dommere. (Arkivfoto).

En anderledes opgave

Som gæstedommer bliver det med en noget anderledes opgave, end den hun havde, sidst man så hende i Vild med dans-studiet i København.

Hun stod nemlig i front for programmet i 11 sæsoner - først med Claus Elming, så Christiane Schaumburg-Müller og senest Martin Johannes Larsen som medværter.

Hendes første år som vært var i 2013 i programmets tiende sæson.

Stoppede efter jubilæum

Hun stoppede som vært efter dansekonkurrencens 20-års jubilæum i 2023.

Det offentliggjorde TV 2, allerede inden sæsonen dengang begyndte.

- Det lyder måske lidt flyvsk og drømmefangeragtigt, men jeg tror, at vi nogle gange skal lukke nogle kapitler, så nogle nye kan åbnes i den her bog, som hedder "livet", sagde Sarah Grünewald dengang til TV 2.

Det rigtige tidspunkt

- Jeg holder virkelig af at lave "Vild med dans". Men mavefornemmelsen siger, at det er det rigtige tidspunkt at sige tak for dansen.

Fredagens "Vild med dans" bliver en uhyggelig halloweenspecial.

Her skal endnu et par forlade programmet, efter at den del af konkurrencen var sat på pause i sidste uge i forbindelse med indsamlingen til "Knæk Cancer".

Powered by Labrador CMS