90’ernes mest ikoniske frisurer

Sukkede du også efter de her frisurer i 90'erne?

Udgivet Opdateret

En lækker frisure gør meget til ens look, og der er nok ikke nogle frisurer vi har sukket så meget efter, som dem stjernerne har i videoen.

Så her får du et kort overblik over de kendte kvinders hår i 90’erne.

Jennifer Aniston

Jennifer Aniston er først og fremmest kendt for hendes rolle i tv-serien “Friends”.

Hendes smarte frisure med etager blev da også kaldt “The Rachel” efter hendes karakter i serien med samme navn.

Halle Berry

Skuespillerinden Halle Berrys korte hår var endnu en af de ikoniske frisurer gennem 90’erne. Og faktisk har stjernen fortalt til Instyle, at det korte hår hjalp hende med at få sit gennembrud.

Ja faktisk var det først efter hun klippede sit hår kort, at hun fik sin første rolle som Emily Franklin i tv-serien Living Dolls.

Cindy Crawford

Smukke Cindy Crawford var supermodel i løbet af 80’erne og 90’erne. Og det fik da også mange til at ønske hendes smukke lokker.

Men det smukke hår kom ikke uden en pris. Crawford har nemlig fortalt Vogue, at alt den styling og farvning faktisk har ødelagt hendes hår igennem årene og at det derfor ikke er så tykt som det var, da hun var ung.

Kate Moss

Kate Moss er en supermodel, der havde sit gennembrug i 90’erne. Det er derfor ikke så underligt, at hendes frisure hurtigt blev eftertragtet af mange andre.

Stjernen var en del af “heroin chic” trenden, der var ensbetydende med bleg hud, cirkler under øjnene, en meget tynd figur, kantet ansigtsstruktur og mørkerød læbestift.

Victoria Beckham

Da Victoria slog igennem med pigegruppen Spice Girls i 1996, blev hendes skinnende pagehår et look mange gerne ville have.

I dag har stjernen en lidt længere frisure end hun havde i 90’erne.

Kilde: Femina, Instyle, Vogue & Wikipedia

Powered by Labrador CMS