75 år i dag
Ældre Sagens direktør arbejder på fuldtid, og det vil han fortsætte med. Det samme gjorde hans far og oldefar. Den 29. september fylder Bjarne Hastrup 75 år.
Det hører til sjældenhederne at portrættere en 75-års fødselar, der stadig har fuld fart på arbejdslivet.
Ikke desto mindre er det sådan, det er med Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, der fylder rundt tirsdag den 29. september.
Artiklen fortsætter under videoen
Han møder hver dag på kontoret på Islands Brygge i København, og inden han tager hjemmefra, har han ofte været i sving et par timer ved telefonen.
Hvis en journalist har brug for et par skarpe citater, skal opkaldet ikke være forgæves.
For der bliver lyttet til Ældre Sagen på Christiansborg og i landets regioner og kommuner. Også for nylig, efter at skjulte optagelser afslørede, hvordan en dement kvinde blev behandlet på et plejehjem i Aarhus.
Er sagen om 90-årige Else gledet i baggrunden politisk, så huskes den af Bjarne Hastrup.
– Jeg kan sige det klippeklart: Det vigtigste for mig er, at ældre får et værdigt liv på plejehjemmene og i hjemmeplejen. Hele befolkningen har været vidne til, at det ikke sker alle steder i dag.
– Der er virkelig noget at slås for, siger Bjarne Hastrup.
Hans engagement i ældres vilkår går tilbage til 1984, hvor han blev ansat som administrerende direktør i Ensomme Gamles Værn. Et par år senere blev organisationen til Ældre Sagen, som i dag tæller flere end 900.000 medlemmer.
De kan sende en tanke til Bjarne Hastrup og de øvrige ansatte for at sikre dem en plads på den politiske dagsorden. Fra kravet om en værdig og kærlig pleje i de sidste leveår til ældrechecken, som siden 2003 efter pres fra Ældre Sagen er blevet ydet pensionister med ingen eller kun en lille indtægt.
Men det er også vigtigt at huske, at alderdommen er meget andet end pleje og økonomi. At nutidens ældre ikke behøver at trække sig tilbage til stilheden derhjemme, men kan have et liv fyldt med venskaber, aktiviteter og engagement.
Selv håber Bjarne Hastrup at kunne fortsætte mange år endnu.
– I min familie er man blevet på arbejdsmarkedet, til året før man døde. Sådan gjorde min far, oldefar og tipoldefar.
– Jeg har ikke spor lyst til at tænke på min dødsdato, og derfor kan jeg ikke tænke på min afgangsdato.
Bjarne Hastrup er uddannet cand.polit. og underviser ved siden af direktørjobbet studerende i økonomi på Københavns Universitet.
I øjeblikket sker det blandt andet med udgangspunkt i hans nyeste bog, “Major Trends in Danish and Global Welfare at the Dawn of the 21st Century”.
Bogen er Bjarne Hastrups tyvende, og ligesom med de øvrige er det hans kone, Marianne, der har læst korrektur.
Sammen har de to døtre, Julie, der er krimiforfatter, og Cecilie, der er lærer. Familien tæller også to børnebørn.