Borgmester ramt af personlig tragedie - nu vil han forlade byrådet

Skal i forvejen aflevere sin borgmesterkæde fra den 1. januar

Offentliggjort

Den socialdemokratiske borgmester i Stevns Kommune, Henning Urban Dam Nielsen, fik et kanonvalg ved det netop overståede kommunalvalg med flest personlige stemmer af alle i hele kommunen.

Men nu beder borgmesteren, der fra den 1. januar overdrager borgmesterkæden til Venstres Anette Mortensen, om lov til at udtræde af kommunalbestyrelsen.

Det skriver TV 2 Øst.

Ønsket om at forlade kommunalbestyrelsen i Stævns Kommune sker med henvisning til sin personlige og familiemæssige situation.

Mistede sin datter

Henning Urban Dam Nielsen oplevede en stor personlig tragedie, da han for fem måneder siden mistede sin datter.

Henning Urban Dam Nielsen
Den socialdemokratiske borgmester i Stevns Kommune, Henning Urban Dam Nielsen, fik flest stemmer af alle ved det netop overståede kommunalvalg.

Henning Urban Dam Nielsen er 57 år gammel og har siddet i byrådet i Stevns siden 2013.

Efter valget i 2021 overtog han borgmesterkæden fra netop Anette Mortensen, som han nu afleverer den tilbage til igen.

Powered by Labrador CMS