Alle tror det: Margrethe har aldrig sagt sådan

Dronning Margrethe har aldrig sagt "søens folk" i sin nytårstale. Alligevel er det danskernes favoritord, når der skal spilles på majestætens årlige tale til folket

Danskerne spiller løs på, at dronningen siger 'søens folk' i sin nytårstale. Men hun har aldrig sagt det før
Danskerne spiller løs på, at dronningen siger "søens folk" i sin nytårstale. Men hun har aldrig sagt det før
Udgivet Opdateret

Når Dronningen på fredag sætter sig til rette ved skrivebordet og lader blikket skifte mellem papirerne med nytårstalen og befolkningen, så vil hun formentlig sende en tak til ’søens folk’.

Det føler Oddset-spillerne sig i hvert fald ret overbeviste om.

- Det er meget sjovt, at så mange spiller på lige præcis det, for Dronningen har faktisk aldrig sagt ’søens folk’ i sin nytårstale, siger Peter Emmike Rasmussen, der er oddssætter i Danske Spil.

- Det skyldes måske, at Preben Kristensen tilbage i slutningen af 1980’erne sagde ’søens folk’, da han parodierede Dronningen i Linje 3’s 10 års jubilæumsshow, siger Peter Emmike Rasmussen.

Topper listen

Måske takket være Preben Kristensen og Linje 3 topper ’søens folk’ mere end 30 år efter det populære show listen over ord, som Oddset-spillerne har den største tro på, at Dronningen siger.

Eller måske er det nærmere et håb, for alle 5 i toppen af listen over de mest spillede ord giver et relativt højt odds og derfor en chance for at score lidt ekstra penge på årets sidste dag.

- Ja, det har selvfølgelig også betydning for, hvad spillerne sætter deres penge på, og der er jo ikke nær så højt et odds på, at Dronningen siger ’verden’, ’2021’, ’2022’ eller ’ældre’, som alle giver odds 1,05, siger Peter Emmike Rasmussen.

Ytrer dronningen ordene 'Se og Hør' under sin nytårstale, så giver det 300 gange beløbet igen.
Ytrer dronningen ordene "Se og Hør" under sin nytårstale, så giver det 300 gange beløbet igen.
Hvis dronningen vælger at bruge navnet 'Ulf Pilgaard' i sin tale, så giver det beløbet 75 gange igen, og det samme gælder, hvis hun siger 'Cirkusrevyen'.
Hvis dronningen vælger at bruge navnet "Ulf Pilgaard" i sin tale, så giver det beløbet 75 gange igen, og det samme gælder, hvis hun siger "Cirkusrevyen".
Der penge at hente i kronprinsen, men det er meget lidt. Faktisk giver det kun 1,40 gange igen, hvis dronningen siger 'kronprinsen'.
Der penge at hente i kronprinsen, men det er meget lidt. Faktisk giver det kun 1,40 gange igen, hvis dronningen siger "kronprinsen".
Der er penge at hente, hvis dronningen nævner Melvin Kakooza i sin nytårstale. Han giver nemlig gevinsten igen 500 gange.
Der er penge at hente, hvis dronningen nævner Melvin Kakooza i sin nytårstale. Han giver nemlig gevinsten igen 500 gange.
Powered by Labrador CMS