Tvinger familier fra hus og hjem

Prins Williams og prinsesse Kates flytteplaner får voldsomme konsekvenser

Offentliggjort

I tre år har den kongelige ejendom Adelaide Cottage været hjem for prins William og prinsesse Kate samt parrets tre børn.

Nu er det så ifølge flere britiske medier blevet meldt officielt ud fra Kensington Palace, at familien snart flytter i noget større.

Der er angiveligt tale om den historiske og luksuriøse otte værelser store ejendom Forest Lodge, der sorterer under Crown Estate, og som er beliggende i Windsor Great Park lidt uden for London.

Store konsekvenser

De kongelige flytteplaner får dog store konsekvenser for to andre familier, der hidtil har boet til leje i ombyggede staldbygninger, der hører til Forest Lodge.

De er nemlig blevet bedt om at rykke ud, skriver Daily Mail.

- Husene er beliggende meget tæt på Forest Lodge, så her kan man ikke have andre boende, når de kongelige rykker ind, oplyser en kilde til mediet. 

Prins William og prinsesse Kate

Ikke bare sat på porten

Kilden gør det dog samtidig klart, at de to familier ikke 'bare' er blevet sat på porten. 

De er begge blevet tilbudt noget tilsvarende eller bedre i det samme område.

Der er endnu ikke sat en præcis dato for, hvornår den kongelige familie flytter ind i Forest Lodge.

Forest Lodge, der angiveligt har otte værelser, og som nu skal være hjem for prins William og prinsesse Kate samt parrets tre børn.

    

 

Powered by Labrador CMS