Kate slået af gemalen

Ikke overraskende skraber prins Andrew bunden

Offentliggjort

En spritny popularitetsmåling lavet af analysevirksomheden YouGov afslører, at prins William er det mest populære medlem af den engelske kongefamilie blandt briterne. 

Hele 74 procent af de adspurgte vender tomlen op, når det gælder prinsen. 

Det skriver Royal Central.

Andrew skraber bunden

Lige efter William følger først hans hustru, prinsesse Kate, med 71 procent godkendelse og dernæst kong Charles' søster, prinsesse Anne, med 70 procent.

Ikke helt uventet er det prins Andrew, der skraber bunden i undersøgelsen.

Kun fem procent har noget godt at sige om ham.

Lige over Andrew finder man hertuginde Meghan og prins Harry, der har opbakning fra henholdsvis 20 og 28 procent af de adspurgte.

Prins William og prinsesse Kate

Scorer lavere end familien generelt

Opbakningen til Charles og Camilla er på henholdsvis 59 og 43 procent, hvilket er en smule tankevækkende.

For det er nemlig for begges vedkommende lavere end scoren for den kongelige familie generelt, der lyder på 62 procent. 

 

  

  

    

Powered by Labrador CMS