Prins Harry frikendt
Tilsyn har ikke fundet beviser i sag om omfattende mobning
En britisk myndighed, der varetager tilsynet med velgørende organisationer, har frikendt prins Harry i en sag, hvor han var anklaget for omfattende mobning.
Der er ganske enkelt ikke blevet fundet nogen beviser for påstanden.
Det skriver Sky News.
En ophedet konflikt
Sagen blev rejst i foråret af Sophie Chandauka, bestyrelsesformand for organisationen Sentebale, der arbejder til fordel for hiv og aids-ramte børn og unge i det sydlige Afrika, og som prins Harry var med til at stifte sammen med prins Seeiso af Lesohto i 2006.
Sophie Chandauka anklagede efter en ophedet konflikt Harry for omfattende mobning og gav samtid udtryk for, at han udgjorde en stor risiko for organisationens arbejde.
Harry trak sig
Sophie Chandauka hævdede desuden, at prinsen forsøgte at få hende smidt ud af organisationen.
Kort efter valgte både Harry og prins Seeiso samt de menige bestyrelsesmedlemmer at trække sig fra Sentebale.

Slipper ikke helt
Prins Harry slipper dog ikke helt for påtale.
Tilsynet kritiserer nemlig alle parter i sagen for at have ladet krisen udspille sig i det offentlige rum, og påpeger, at netop det har påvirket organisationens omdømme aldeles negativt.