Stor tvivl om Madeleine

Det er fortsat uklart, hvilken rolle prinsessen og hendes familie vil få i Kongehuset 

Prinsesse Madeleine og hendes tre børn, vendte i sidste uge tilbage til Sverige efter de i seks år har boet i Florida, USA.

I første omgang uden prinsessens mand og børnenes far, Chris O'Neill, som først slutter sig til familien senere.

I tvivl om Madeleine

Nu spekuleres der i, hvilken rolle familien vil få i kongehuset og prinsessen hjemland.

Ifølge VG står det klart, at børnene ikke har udsigt til officielle roller ud over at de selvfølgelig kommer til at deltage ved familiebegivenheder. 

Kongehusekspert, historiker og forfatter Trond Norén er til gengæld i tvivl om Madeleine.

– Når det gælder prinsesse Madeleine, ved vi endnu ikke noget. Hun er jo engageret i dronning Silvias organisation, 'World Childhood Foundation', og planen er, at hun skal overtage den fra sin mor, siger han til VG.

Prinsesse Madeleine ses her sammen med sin mand Chris O'Neill og parrets tre børn, 10-årige prinsesse Leonore, 8-årige prins Nicolas og prinsesse Adriane på 6 år.

Ikke lige om hjørnet

Trond Norén gør det dog også klart, at der ikke er tegn på, at det er noget, der er lige om hjørnet.

Han forklarer desuden, at der næppe vil ske ændringer i Chris O,Neills engagement.

– Chris O’Neill har ingen royal rolle og vil fortsætte med at passe sit arbejde, siger Trond Norén.

Powered by Labrador CMS