Afslører hidtil ukendte sider af dronning Silvia
Ifølge kongehusekspert har dronningen 'reddet' det svenske monarki
En ny bog om Sveriges dronning Silvia er lige på trapperne.
Det skriver Svensk Damtidning.
Og det er såmænd mediets egen chefredaktør, kongehuseksperten Johan T. Lindwall, som står bag bogen, der bærer titlen: "Silvia - Drottningen som räddade monarkin."
I en artikel i Svensk Damtidning forklarer Johan T. Lindwall, at han har valgt at skrive bogen fordi, der er en 'skjult' side af dronningen, der aldrig er blevet godt nok fortalt.
Nemlig historien om, hvilken utrolig kraft hun har været bag kulisserne.
– Hun har både forhindret potentielle kriser og banet vejen for lykkelige slutninger. Kongen og monarkiet har meget at takke Silvia for, siger han.
Sjove øjeblikke
Johan T. Lindwall forklarer, at læserne blandt andet kan glæde sig til historier, han stødte på, mens han arbejde på bogen.
Det drejer sig om både "sjove øjeblikke mellem kongen og dronningen," men også rene nyhedsbegivenheder.
Bogen udkommer den 4. juni.