Se billederne: Så meget ligner de

Prins William hyldes på fars dag

Offentliggjort

Søndag var fars dag i Storbritannien, og prins William blev fejret på fineste vis.

På det britiske kongehus’ Instagram-profil har børnene prins George, prinsesse Charlotte og prins Louis delt et rørende før/efter-billede sammen med deres far. 

Prins William

- Glædelig fars dag, Papa. (før og efter!). Vi elsker dig. G, C & L, lyder hilsenen.

Først poserer de opstillet til kameraet - derefter ligger hele familien afslappet i græsset.

Opslaget vækker opsigt - ikke mindst fordi det sjældent er børnene selv, der deler billeder offentligt.

Bryder med tradition

Modsat tidligere år er det denne gang ikke prinsesse Kate, der har taget billederne. I stedet er det den professionelle fotograf Josh Shinner, som har stået bag kameraet. Ifølge britiske medier bryder det med en ellers fast tradition, hvor Kate har taget lignende billeder til både mors dag og fars dag.

Mange husker måske, at et morsdagsbillede sidste år endte med at blive fjernet, fordi det viste sig at være redigeret – noget Kate senere måtte undskylde for. Det kan meget vel være forklaringen på, hvorfor man i år har valgt en professionel fotograf.

Ligheden er slående

På især det første billede er det nemlig utroligt tydeligt, hvor meget børnene ligner deres far.

Godt nok har prins William ikke den største hårpragt tilbage på hovedet, men hårfarven går i hvert fald igen hos alle børnene. Det samme gør det charmerende smil, hvor både Williams og børnenes tænder tydeligt kommer til syne.

Prins Louis mangler et par tænder i overmunden, men det gør næsten kun smilet endnu bedre.

Powered by Labrador CMS