Royalt arvegods på auktion
Det er ikke hverdagskost, at genstande, som har tilhørt kongefamilien, kommer under hammeren
Når Bruun Rasmussen den 8. maj afholder liveauktion, er det med blandt andet tre kongelige klenodier i kataloget, .
Det afslører auktionshuset i en pressemeddelelse.
Et helt særligt flygel
Et af disse er et Steinway & Sons-flygel, der har tilhørt kejserinde Dagmar af Rusland og hendes søster, dronning Alexandra af Storbritannien, som var døtre af kong Christian IX og Dronning Louise.

Bryllupsgave til prinsesse Thyra
Der er også mulighed for at erhverve sig et smukt og farverigt middagsstel.
Helt præcis et såkaldt 'Sommerfuglestel' fra Den Kongelige Porcelainsfabrik (Royal Copenhagen), som prinsesse Thyra fik i bryllupsgave af sine forældre, kong Frederik VIII og dronning Lovisa, da de stadig var kronprins og kronprinsesse.

Fra første halvdel af 1600 tallet
Og så kan man også blive den nye ejer af en signetring fra første halvdel af 1600 tallet, der bærer navn og våbenskjold for den danske hofmand og lensmand Ernst Norman, og således kan spores tilbage til Christian IV’s hof.

Ikke blot en handel
Når kongelige effekter præsenteres på auktion, er det ifølge Martin Hans Borg, ekspert i ældre sølv og kongelige samlerobjekter hos Bruun Rasmussen, ikke blot en handel, men en mulighed for at bevare og videreformidle en del af vores fælles kulturarv.
- I reglen er der tale om en enestående kvalitet, som har ekstra lag gennem deres historie, der kan stedfæstes til et slot, en personlighed og det liv personen har levet, fortæller han.
Auktionen foregår i Bruun Rasmussens auktionshus i Lyngby.
