Prisesse Kate simpelthen strålede

Kate deltog onsdag aften for første gang i to år ved Royal Variety Performance i London

Offentliggjort

Prinsesse Kate simpelthen strålede i en betagende grøn fløjls-maxikjole fra Talbot Runhof, da hun onsdag aften, sammen med prins William, dukkede op ved Royal Variety Performance 2025 i Royal Albert Hall i London.

Den moderne, men samtidig klassiske kjole fremhævede hendes figur, og hendes naturlige makeup og let krøllede hår fuldendte det elegante look, skriver Hello Magazine.

Diamanter i ørene

Mediet nævner også, at hun til aftenen havde valgt høje stiletter fra Manolo Blahnik, og desuden store glimtende diamant-øreringe samt et ditto armbånd. 

Første gang i 1912 

Royal Variety Performance, der blev afviklet første gang helt tilbage i 1912, er en årligt tilbagevendende fundraising-begivenhed, hvor underholdningen leveres af højt profilerede kunstnere.

Tiltaget arrangeres til fordel for velgørenhedsorganisationen Royal Variety Charity og overværes altid af seniormedlemmer af den britiske kongefamilie.

William og en storsmilende Kate ankommer til det store Royal Variety Performance show onsdag aften.

Comeback for Kate

For prinsesse Kate var der tale om et comeback.

i 2024 måtte hun melde afbud på grund af den kræftsygdom, hun har været i behandling for, og nu heldigvis er kommet godt igennem. 

William og Kate på den røde løber
Powered by Labrador CMS