Ny titel til prinsesse Madeleine
Nu træder prinsessen i sin brors og også prins Daniels fodspor
Svenske prinsesse Madeleine kan nu også kalde sig administrerende dirktør.
I følge Expressen skal hun nemlig stå i spidsen for en ny virksomhed, 'Minlen Holding AB', hun har etableret sammen med sin mand, Chris O'Neill.
Sket i dialog med hoffet
Margaretha Thorgren, der er informationschef i det svenske kongehus, fortæller til mediet, at der er tale et privat selskab.
- Men beslutningen om at starte det, er sket i dialog med hoffet, siger hun.
Veninde med i bestyrelsen
Madeleine og Chris O'Neill sidder begge i selskabets bestyrelse, og det samme gælder en af prinsessens veninder, Ellen Dinkelspiel.
Sidstnævnte gør det dog klart for Expressen, at hun ikke får nogen rolle i den daglige drift.
Etableringen af virksomheden sker på forkant af lanceringen af prinsesse Madeleines nye hudplejeserie til børn, Minlen, til september, og som er skabt i samarbejde med den schweiziske kosmetikvirksomhed Weleda.
Slet ikke den eneste
At medlemmer af den svenske kongefamilie driver private virksomheder, er i øvrigt slet ikke noget nyt.
Prins Daniel, der er gift med kronprinsesse Victoria, står bag selskabet Fornwij AB og prins Carl Philip er medejer af designvirksomheden CPhB Design AB.
