Silvia føler sig helt tryg

Dronningen ville ønske, hun bare kunne lukke og slukke

Offentliggjort

Det var i 1999 svenske dronning Silvia grundlagde sin velgørenhedsorganisation World Childhood Foundation, der arbejder for at sikre børn mod seksuelle overgreb samt en tryg barndom i det hele taget.

- Jeg har startet en organisation. Mit højeste ønske er snart at kunne nedlægge den igen, sagde hun dengang.

Behovet er der fortsat

Men behovet er der fortsat, og nu 81-årige dronning Silvia er så småt ved at forberede sig på, at hun en dag skal give tøjlerne videre til sin datter, prinsesse Madeleine, der siden 2021 har været viceæresformand for organisationen.

Og hun er helt tryg ved, at netop Madeleine er kørt i stilling til at tage over.

Det siger hun ifølge Svensk Damtidning i et interview med tyske Bunte.

Dronning Silvia

Er meget glad

– Jeg er meget glad. Prinsesse Madeleine er en klog, venlig og meget omsorgsfuld person. Og hun har fulgt og støttet mig i mit arbejde for Childhood i mange år. Madeleine kender problemerne, og hun vil blive en god efterfølger. Det gør mig virkelig glad, siger dronning Silvia.

Powered by Labrador CMS