Kæmpe kærlighedserklæring fra Silvia

Den svenske dronning holdt en rørende tale til sin mand

Offentliggjort

Fejringen af svenske kong Carl Gustafs 80-års fødselsdag kulminerede torsdag aften med en stor gallamiddag for særligt indbudte gæster på slottet i Stockholm.

Blandt disse kong Frederik og dronning Mary samt dronning Margrethe og prinsesse Benedikte.

Og de var vidner til taler fra både fødselaren selv, kronprinsesse Victoria og dronning Silvia, skriver blandt andet UFO No More.

Sidstnævntes ord var en ægte kærlighedserklæring til kongen. 

Kong Carls Gustaf og dronning Silvia ved gallamiddagen på slottet i Stockholm torsdag aften.

Fyldt med lykkelige år

Dronningen udtrykte blandt andet sin taknemmelighed over det liv hun og Carl Gustaf har delt og fortsat deler, samt hvad det har betydet.  

- Det er en sand glæde at se vores kærlighed afspejles i vores vidunderlige børn og deres familier, som beriger vores liv på så mange måder, sagde hun blandt andet og fortsatte:

- Ja, kære Carl Gustaf! Vores liv har været fyldt med lykkelige år! Jeg ved, at det, der engang var, stadig eksisterer: et vi, dengang og nu."

Powered by Labrador CMS