Nu er kongeparret og Josephine gået i land

Både Frederik og Mary er klædt i færøske nationaldragter

Offentliggjort

Kong Frederik og dronning Marey har for kort tid siden taget hul på deres tre dage lange officielle besøg Færøerne.

Kongeparret, ledsaget af prinsesse Josephine, ankom til Thorshavn ombord på Kongeskibet Dannebrog, og er nu gået i land på Bursatangi-kajen, hvor de blev mødt af en jublende folkemængde. 

Og hvor der er officiel modtagelse ved lagmand Aksel V. Johannesen.

Tro mod traditionerne

Både Frederik og Mary er i øvrigt klædt i den færøske nationaldragt, som traditionen foreskriver ved officielle besøg.

Dragten bæres på Færøerne ved festlige og højtidelige begivenheder og går ofte i arv eller lånes mellem familier.

Gaver fra færingerne

Kongens dragt, der er en gave fra Færøernes landsstyre og Lagting, har en rød vest med blåblomstret broderi og grønne blade. 

Dronningens dragt blev givet ved hendes første besøg i 2005 som kronprinsesse og består af mørkegrønt forklæde og tørklæde med margueritmønster samt en rød-sort strikket trøje. Sølvet er særligt designet til hende.

Se billeder fra ankomsten her under.

Kong Frederik X og dronning Mary, ledsaget af prinsesse Josephine, er netop gået i land på Bursatangi- kajen i Torshavn. Kongeparret begge iklædt den færøske nationaldragt.
Frederik og Mary hilser på nogle af de mange færinger, der er mødt op for at tage imod.
Her er det prinsesse Josephine, der får en hjertelig velkomst.
Færingerne er mødt massivt op i havnen for at tage imod de kongelige gæster.
Både Frederik er som traditionen byder klædt i den færøske nationaldragt.

  

Powered by Labrador CMS