Margrethe er heldigvis med igen
Sidste år var dronningen tvunget til at melde fra
Den 7. oktober tager Folketinget hul på et nyt folketingsår, og traditionen tro bliver det med flere repræsentanter fra kongehuset på tilhørerpladserne.
Det fremgår nu af kongehuset officielle kalender.
Ingen kronprins Christian
Her kan man se, at såvel kong Frederik som dronning Mary samt både dronning Margrethe og prinsesse Benedikte kommer.
Til gengæld er hverken kronprins Christian, som lige nu er i gang med at uddanne sig til løjtnant, eller prins Joachim og prinsesse Marie, der bor i Washington, nævnt.
'Comeback' til Margrethe
For dronning Margrethe bliver der i øvrigt tale om 'comeback'.
Sidste år måtte hun melde afbud på grund af, at hun kort forinden åbningen, der altid er den første tirsdag i oktober, var faldet på Fredensborg Slot og efterfølgende blev indlagt på Rigshospitalet.
Faldet betød, at hun måtte have en hånd i gips, og i en periode var tvunget til at bære en halskrave.
