Magrethes ven i chok: Frygtelig trist

Fritz Schur hører, at der er gode muligheder for bedring

Offentliggjort

Kongehusets mangeårige ven Fritz Schur var chokeret, da dronning Margrethe onsdag blev indlagt med hjertekramper på Rigshospitalet i København.

- Det er frygtelig trist, og jeg håber det allerbedste for hende. Jeg har jo kendt Dronningen i mange år, sagde den 74-årige erhvervsmand til Kendte.dk ved uddelingen af ’Daphne Music Award’ i Tivolis Koncertsal torsdag aften.

Holder fast i optimismen

Dronning Margrethe i Hofteatret

Han forsøger samtidig at holde fast i optimismen omkring den tidligere regents helbred.

- Det eneste, jeg hører, er, at der er gode muligheder for at komme på højkant igen, og det fortjener hun, lød det videre.

Når lægerne ved mere

Fritz Schur fortalte samtidig, at han først vil kontakte kongefamilien senere, når lægerne formentlig ved mere om dronningens tilstand.

Hjertekramper skyldes forkalkede kranspulsårer.

Fritz Schur

Fritz Schur er både kammerherre og kommandør af Dannebrogordenen, og hans tætte relation til kongehuset går mange år tilbage.

Han var blandt andet den eneste ven af familien, der blev inviteret til prins Henriks bisættelse i 2018.

Powered by Labrador CMS