Kong Charles: - Det kan hjælpe
Kongen gav godt råd til kræftramt ung mand i haven på Buckingham Palace
Kong Charles og dronning Camilla afholdt onsdag årets anden havefest på Buckingham Palace.
Her var det personer inden for uddannelsessektoren, der var på gæstelisten.
Han er overbevist
Under arrangementet åbnede kongen op om noget, han er overbevist om, har hjulpet ham i kampen mod kræft.
Det skete overfor en af gæsterne, Stamford Collis, der er studerende, og som selv lider af den grusomme sygdom, skriver Hello Magazine.
- Han spurgte mig om den behandling, jeg skal i gang med i juni, og så talte vi om kost, fortæller den unge mand.

Det hjælper
Og i den forbindelse blev Charles, der er kendt for nøje at overveje, hvad han stopper i munden, hørt forklare, at det drejer sig om rigtig at spise den rigtige og sunde kost.
- Det kan hjælpe, sagde kongen.
Det var i februar 2024 det britiske kongehus meddelte, at kong Charles var blevet diagnosticeret med kræft i forbindelse med et indgreb for forstørret prostata.
Det er aldrig kommet frem, hvilken type kræft, han er ramt af.