I dag går det løs for Frederik og Mary
Klokken 10 ankommer kongeparret til første destination på årets sensommertogt
Kong Frederik og dronning Mary tager i dag hul på årets sensommertogt ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Første destination er Frederikshavn Kommune.
Kongeparret går i land fra kongeskibet i Sæby Havn klokken 10.
Officiel modtagelse i kirken
Her er der officiel modtagelse klokken 10.25 i den smukke Sæby Kirke, der ligger i selve havneområdet, inden de stort set blot skal lige over gaden for at besøge Sæby Glaspusteri.

Efter en byvandring i Sæby går turen videre til Frederikshavn, hvor de skal nyde frokosten i Skovhuset i Bangsboskoven klokken 12.15.
Reception på kongeskibet
Eftermiddagen byder på besøg til Råbjerg Mile, i Anchers hus i Skagen samt en tur helt ud på Grenen i toppen af Jylland.
Dagen slutter med en reception på Kongeskibet Dannebrog i havnen i Skagen.
I morgen tirsdag besøger kongeparret Thisted Kommune, onsdag går turen til Læsø og sommertogtet afsluttes torsdag med et besøg på Samsø.
Se hele programmet for sensommertogtet her.
LÆS OGSÅ: