Marie-detaljer trækker overskrifter i udlandet
Norsk medie kalder det 'en rørende hyldest'
Prinsesse Maries deltagelse ved madfestivalen Copenhagen Cooking mandag den 18. august er også blevet bemærket i udlandet.
Og som flere danske medier, har blandt andet norsk Se og Hør bidt mærke i prinsessens valg af halssmykker.
En rørende hyldest
Hun bar to af slagsen.
En guldkæde med to vedhæng, et A og et H, der er initialerne for hendes to børn, komtesse Athena og grev Henrik, samt en kæde med et hjerte, der har indskriften A-H-J og som således også har prins Joachims initial med.
- En rørende hyldest. Prinsesse Marie bærer initialerne til dem hun elsker højest nær sit hjerte, siger norsk Se og Hørs kongehusekspert Caroline Vagle.

Mary gør det også
Og så får eksperten desuden med, at Marie slet ikke er den eneste kongelige, der på denne måde viser deres store kærlighed.
I den forbindelse nævner hun blandt andet, at dronning Mary ofte er set med en guldkæde med et F som vedhæng.
