Her ankommer Frederik og Mary
Kongeparret indleder årets sensommertogt på havnen i Sæby
Kong Frederik og Mary har i dag taget hul på dette års sensommertogt ombord på Kongeskibet Dannebrog.
Første stop er Sæby på den jyske nordøstkyst.
Et menneskehav stod klar
Kongeparret ankom klokken 10 og blev modtaget at et menneskehav på havnekajen, hvor også borgmester i Frederikshavn kommune Karsten Thomsen stod klar til at byde velkommen.
Der er nu officiel velkomst i den smukke Sæby kirke, der er beliggende i selve havneområdet.
Herefter er næste punkt på dagsordenen et besøg hos Sæby Glaspusteri, der er beliggende lige på den anden side af gade og efterfølgende er der arrangeret byvandring i Sæby.
Frokost i Frederikshavn
Senere går turen videre til Frederikshavn, hvor der er frokost i Skovhuset i Bangsboskoven.
Eftermiddagen byder på besøg til Råbjerg Mile, i Anchers hus i Skagen samt en tur helt ud på Grenen i toppen af Jylland.
Dagen slutter med en reception på Kongeskibet Dannebrog i havnen i Skagen.
Se billeder fra kongeparrets ankomst til Sæby her under.




