Endelig godt nyt om kræftramte Kate

Ifølge kilde tæt på det britiske kongehus er prinsessen nu ovre det værste

Prinsesse Kate har nu rundet et vigtigt hjørne i sin kræftbehandling, og er ovre det værste.

Det fortæller en kilde tæt på den britiske kongefamilie til Vanity Fair.

En stor lettelse

- Det er en stor lettelse. Hun kan tåle medicinen og har det nu meget bedre, lyder det fra kilden.

Den gode nyhed kommer i kølvandet af, at flere medier på det seneste har skrevet, at prinsessen ikke kommer til at påtage sig officielle pligter før tidligst næste år.

Måske allerede i efteråret

Men ifølge kilden behøver det ikke nødvendigvis at være tilfældet.

- Der er ingen tidslinje, og der er bestemt ikke noget hastværk. Det bliver, når hun føler sig klar, og når hun får grønt lys fra sine læger, siger kilden, der ikke udelukker, at det kan ske allerede i løbet af efteråret.

Powered by Labrador CMS