Det bliver ‘Badehotellet’-stjernen syg af

Her må Jens Jacob Tychsen sætte en streg i sandet

Offentliggjort

Han blev folkeeje som 'Hr. Weyse' i ‘Badehotellet’, og netop den succes er i dag både en gave og en udfordring for Jens Jacob Tychsen.

For selv om rollen har gjort ham landskendt, hænger den også ved.

- Ja, jeg bliver sat i bås med ‘Badehotellet’-rollen. Det giver dog så meget glæde til så mange mennesker, og det kan man jo ikke andet end være glad for, siger den 50-årige skuespiller til Kendte.dk.

Det betyder, at der er en risiko for, at publikum ser 'Hr. Weyse', når han begår sig i nye roller.

Punktum for kapitlet

Jens Jacob Tychsen er sat i bås som hr. Weyse

Med swingshowet ‘Toner fra Badehotellet’, der får premiere i Tivoli Glassalen 24. april og med efterfølgende turné, sætter han samtidig et punktum for det kapitel i karriereforløb.

Herefter håber han på at få lov til at vise andre sider af sit talent, hvis nogen tør satse på ham.

- Jeg kan på den anden side sige, at jeg har så mange andre ting, jeg gerne vil vise, men det kræver også, at en producer eller instruktør tør satse på mig, forklarer han videre.

Klar grænse

Men en tidligere erfaring sætter en klar grænse.

- Jeg har fået mange musical-tilbud, men det med at spille 120 forestillinger i træk - det kan jeg ikke. Jeg bliver syg af det, afslører han, der er kommet frem til erkendelsen efter en hård periode tidligere i karrieren.

For 12-13 år fik han nemlig en depression af at spille for mange forestillinger i træk, så den bane kan han desværre ikke være på.

I ny rammer

- Det er ikke fordi jeg ikke har lyst til musical og teater, men jeg kan bare ikke spille så mange forestillinger, siger han, der også gerne vil fortsætte entertainer-livet med sang og musik bare i nye rammer og med andre projekter, hvor han ikke er bundet af den ikoniske 'Hr. Weyse'-figur. 

To af 'Badehotellet's populære karakterer, Edward og Helene Weyse, der spilles af Jens Jacob Tychsen og Cecilie Stenspil.
Powered by Labrador CMS