En personlig tak fra William og Kate

Særlig medarbejder modtager kæmpe anerkendelse for lang og tro tjeneste

Offentliggjort

I 2014, da prins George blot var otte måneder gammel, valgte prins William og prinsesse Kate at ansætte barnepigen María Teresa Turrión Borrallo.

Og hun har været tilknyttet familien lige siden og har således også taget sig af prinsesse Charlotte, der kom til i 2015 samt prins Louis, som blev født i 2018. 

Og nu er barnepigen så helt diskret blevet hædret for lang og tro tjeneste for prinseparret, skriver blandt andet Hello Magazine.

Ifølge mediet modtog hun tirsdag, ved en lille højtidligehed på Windsor Castle, Royal Victorian-medaljen i sølv.   

En personlig tak fra familien

Det er en kongelig fortjenstmedalje, der blev indstiftet af dronning Victoria i 1896 og som uddeles efter monarkens eget skøn.

Der er således tale om en personlig tak fra den kongelige familie. 

María Teresa Turrión Borrallo, der har spanske rødder, er uddannet på Norland College i Bath.

Det er en uddannelsesinstitution med speciale i børnepasning og som uddanner barnepiger, barnesygeplejersker samt andre fagfolk.  

Prins William og prinsesse Kate

Med på mange rejser

Helle Magazine skriver også, at hun gennem de 12 år hun har været ansat, ikke kun har taget sig af de tre kongelig børn i hjemmet.

Hun har også været med på adskillige rejser både i og udenfor Storbritannien. 

Powered by Labrador CMS