En stor dag i den svenske kongefamilie
Der bliver helt sikkert festet i 'Villa Solbacken', hvor prinsefamilien bor
I dag er en særlig dag for den svenske kongefamilie og for den næstyngste af prins Carl Philips og prinsesse Sofias fire børn, prins Julian, i særdeleshed.
Han kan nemlig fejre 5-års fødselsdag.
Og traditionen tro markerer de stolte forældre dagen med at dele et spritnyt billede af fødselaren i et opslag på Instagram.
Her ser man ham storsmilende med hovedet på noget, der kunne ligne en ballon.
"I dag fejrer vi vores elskede Julian, som fylder 5 år, skriver prinseparret i opslaget, der er krydret med både en fødselsdagskage- og en hjerteemoji.
To storebrødre og en lillesøster
Ud over prins Julian har prins Carl Philip og prinsesse Sofia også sønnerne prins Alexander og prins Gabriel på henholdsvis 9 og 8 år samt datteren Inez, der kunne fejre sin første fødselsdag for halvanden måned siden.
Se det herlige fødselsdagsopslag her under.