Dyb bekymring for Kate
Tirsdag blev der pludselig sat spørgsmålstegn ved prinsessens helbred
Prinsesse Kate af Wales er fortsat i bedring, efter hun var igennem en større maveoperation tidligere på året.
Det bekræfter det britiske kongehus ifølge Royal Central.
Aflyste med kort varsel
Tirsdag opstod der ellers stor bekymring for prinsessen, da prins William uventet og med meget kort varsel aflyste sin deltagelse i en mindehøjtidelighed for afdøde kong Konstantin i St. George's Chapel i Windsor.
Kong Charles var også fraværende fra begivenheden, da han fortsat er i behandling for kræft.
Personlige årsager
Til gengæld deltog dronning Camilla og flere andre kongelige.
Herunder den danske kongefamilie, der var repræsenteret ved blandt andet prinsesse Benedikte.
Prins William har angivet 'personlige årsager' til sit pludselig afbud til mindehøjtideligheden, men det er ikke kommet frem, hvad der præcis ligger bag.