Christian får ikke en krone

Kronprinsen tager nu hul på et aldeles spændende og udfordrende år 

Offentliggjort

I forbindelse med, at kronprins Christian med udgangen af maj afsluttede aftjeningen af sin værnepligt, oplyste kongehuset , at han er blevet optaget på løjtnantsuddannelsen.

Og han tager hul på det nye kapitel i sit liv her i starten af august - på gardehusarkaserne i Slagelse. 

Står på i et år

Uddannelsesforløbet står på i et år, og efterfølgende venter der ham så et praktisk forløb som officer og delingsfører.

Undervejs vil han stifte bekendtskab med moderne ledelse, både teoretisk og i praksis, og på den måde blive på til på sigt at fungere som leder, instruktør, faglærer, skydeleder og underviser i forsvaret. 

Ingen løn under uddannelsen

Løjtnant-elever aflønnes ifølge forsvaret med 26.000 kroner om måneden under uddannelsen.

Men ikke Christian.

Kongehuset har tidligere meldt ud, at kronprinsen ikke får løn under uddannelsen - præcis som også var tilfældet, da han aftjente sin værnepligt. 

Kronprins Christian

Fire millioner om året

Men mon ikke Christian alligevel nok skal klare sig økonomisk.

Han er nemlig i betænkt med fire millioner kroner årligt i loven om kong Frederik den Tiendes civilliste, der blev vedtaget i 2024.   

 

 

  

Powered by Labrador CMS