Billedet fortæller alt

Kate deler fantastisk farsdags-hilsen fra børnene til prins William

Søndag var det Fars Dag i Storbritannien, og i den anledning delte prinsesse Kate en skøn hilsen fra børnene til prins William i et opslag på Instagram.

- Vi elsker dig far. Glædelig Fars Dag - G, C & L, står der i opslaget, som også indeholder et bemærkelsesværdig foto af William med sine tre børn.

Sender et klart signal

Her ser man dem sommerligt klædt på en strand spejde ud over havet - med ryggen til kameraet, der i øvrigt bliver betjent af prinsesse Kate, og med armene om hinanden.

Og ifølge en kropssprogsekspert, Judi James, som Daily Mail har talt med, sender fotografiet et klart signal.

- I stedet for at se mod og 'tale' direkte til kameraet, står de med ryggen til og stirrer ud i horisonten. Det signalerer et ønske om ro og kontekst, forklarer hun.

En tæt og kærlig familie

Judi James siger også, at billedet illustrerer en tæt og kærlig familie, der kigger mod fremtiden med en følelse af fællesskab og styrke.

Prinsesse Kate og prins William ses her med deres tre børn samt kong Charles på balkonen på Buckingham Palace lørdag i forbindelse med Trooping the Colour

Netop fællesskab og styrke har familien i høj grad også haft brug for de seneste måneder.

I kemobehandling

Prinsesse Kate var tilbage i januar igennem en større maveoperation, og i den forbindelse fandt lægerne tegn på kræft, som hun siden har været i kemobehandling for. 

Hun er fortsat sygemeldt, men lørdag viste hun sig dog sammen med den øvrige kongefamilie i forbindelse med Trooping the Colour, der er den officielle fejring af kong Charles's fødselsdag.

Powered by Labrador CMS