Bekræftet: Marius' far afhørt af politiet
Morten Borg har afgivet forklaring i forbindelse med nye anklager mod Marius Borg Høiby
Blot dage inden retssagen mod Marius Borg Høiby begyndte i Oslo, blev han anholdt og sigtet for tre nye forhold - vold, trusler med kniv samt brud på besøgsforbud mod den såkaldte 'Frogner-kvinde'.
Nu bekræfter kvindes advokat, Mette Yvonne Larsen, overfor Aftenposten, at Marius Borg Høibys far, Morten Borg, er blevet afhørt som vidne i den sag.
Det skriver Dagbladet.
Hun siger også, at hun er bekendt med hvorfor, men at hun ikke ikke ønsker at komme ind på det.
Heller ikke Marius Borg Høibys advokater har ifølge Dagbladet noget at tilføje.
Nægter sig skyldig
Såvel Marius Borg Høiby som det påståede offer er ligeledes blevet afhørt.
Han nægter sig skyldig.
I den verserende retssag mod Marius Borg Høiby, der er berammet til syv uge ved retten Oslo, er Marius Borg Høiby tiltalt for i alt 38 forhold. Heraf fire tilfælde af voldtægt.