Afslører Madeleines sommerplaner
Den svenske prinsesse vender hjem allerede i denne måned
Det er nu mere end et år siden, det svenske kongehus meddelte, at prinsesse Madeleine og hendes mand Chris O'Neill samt børnene prinsesse Leonore, prins Nicolas og prinsesse Adrienne ville vende hjem til Sverige efter flere år i USA.
Flytningen er dog blevet udskudt flere gange siden.
Ankommer i denne måned
Men nu bekræfter hoffets informationschef Margareta Thorgren overfor Expressen, at prinsessen og børnene ankommer i løbet af denne måned, og at Chris O'Neill følger efter lidt senere.
- Da det er så stor en flytning, kommer familien i etaper. Fordi der er et hus, der skal tømmes og så videre. De har boet i USA i mange år, så der er meget planlægning, siger hun.
Sommer på Öland
Margareta Thorgren fortæller også, at familien kommer til at tilbringe en stor del af sommeren sammen med den øvrige kongefamilie på Öland, hvor kronprinsesse Victoria plejer at holde sin fødselsdag den 14. juli.
Familien forventes at flytte ind i en gennemrenoveret lejlighed i 'Hofstaldene' tæt på slottet i Stockholm.
LÆS OGSÅ:
-
Se Victorias skønne Lucia-hilsen
Den svenske kronprinsesse deler fantastisk foto af sin 12-årige datter
-
Victoria bryder den kongelige etikette
Såvel den svenske kronprinsesse som hendes yngre søster ser stort på de kongelige regler
-
Med babybule og i dansk design
Højgravid prinsesse Sofia strålede til gallafest i Stockholm