-Lisbet Dahl skælder mig ud

Linda P må rette ind, når hun for første gang træder ind på scenen i Tivoli Revyen

Udgivet Opdateret

At være komiker med sit eget soloshow er en ting, men nu skal Linda P som noget nyt lære at samarbejde med andre skuespillere, når hun kaster sig ud i revygenren for første gang.

Det sker i Tivoli Revyen med Lisbet Dahl som instruktør.

Den fedeste revy

- Det har ikke været dramafrit. Vi skal lave den fedeste revy, der er lavet, afslørede hun til Kendte.dk ved Tvprisen lørdag aften på Tivoli Hotel.

- Det er altid mig, der er den skrappe kælling, så nu må jeg tage imod skældud fra Lisbet, sagde den 38-årige komiker og tilføjede:

Passe ind på et hold

- Jeg er ikke vant til revy. Her skal man passe ind på et hold, mens jeg har altid har været selvstændig. Jeg skal bare læne mig tilbage, og te mig som en syg abe, lød det fra Linda P, der har et ønske om at lave en parodi på Mette Frederiksen, men det er for tidligt at sige noget om endnu.

Linda P skal på scenen med skuespillerne Nicolai Jørgensen, Lisbet Dahl, Carsten Svendsen og Andreas Bo.

Premieren finder sted 1. juni i Glassalen.

Det var Lisbet Dahl, der opfordrede Linda P til at kaste sig ind i Tivoli Revyen.
Det var Lisbet Dahl, der opfordrede Linda P til at kaste sig ind i Tivoli Revyen.
Powered by Labrador CMS