Den sidste grevinde på Schackenborg er død
Hun var indlagt med lungeinfektion på hospital i Frankrig
Grevinde Karin Grete Olsen Schack, der var den sidste grevinde på Schackenborg, er gået bort.
Hun døde torsdag den 25. september på et hospital i Frankrig, hvor hun var indlagt med en lungeinfektion.
Det skriver Jyske Vestkysten.
Flyttede derfra i 1993
Grevinde Karin Grete Olsen Schack boede sammen med sin mand lensgreve Hans Schack på Schackenborg helt frem til 1993, hvor prins Joachim flyttede ind.
Lensgreven, der døde i juli 2000, var det sidste medlem af Schack-slægten, der var ejer af Schackenborg.

Uden kongelig deltagelse
Han overdrog ejerskabet af slottet til kongefamilien i 1978 - efter det gennem 11. generationer havde tilhørt Schack-slægten.
Grevinde Karin Grete Olsen Schack blev 88 år gammel.
Hun begraves på lørdag den 11. oktober fra Møgeltønder Kirke.
Ceremonien bliver ifølge Jyske Vestkysten uden kongelig deltagelse.