Mary: - Jeg er stadig den samme
Dronningen blev fulgt af medie under overraskende besøg i Nigeria
Det kom som lidt af en bombe, da kongehuset tilbage i juni meddelte at dronning Mary var taget på et to dage langt besøg i Nigeria.
Det var nemlig af sikkerhedsmæssige årsager ikke blevet annonceret på forhånd.
Ledsaget af 'Ud og Se'
Nu viser det sig, at dronningen på rejsen var ledsaget af DSB's 'Ud og Se', der undervejs lavede et stort interview med hende, som kan ses i den nyeste udgave af magasinet.
Sammen med en detaljeret beskrivelse af besøget.
Alle har forskellige sider
I interviewet svarer Mary blandt andet på, om der er forskel på dronning Mary og Mary uden titel.
"Jeg mener, jeg er den, jeg er. Men vi har jo alle sammen forskellige sider af os selv, der kommer frem afhængigt af omstændighederne, lyder det blandt andet i svaret.

Er stadig den samme
Mary forklarer også, at man jo kan have en mere poleret version – ligesom når nogen har gjort pænt, fordi der kommer fint besøg. Og så er der den mere afslappede version.
- Men jeg er stadig den samme, siger hun.
Se hele 'Ud og Se'-artiklen og interviewet med Mary her.