Dronning Camilla i dyb sorg
Den britiske dronning hårdt ramt af nær vens tragiske død
Mandag kom den tragiske nyhed om, at den britiske bestseller-forfatter Dame Jilly Cooper var død efter en faldulykke.
Nu har dronning Camilla, der ifølge The Independent, havde et nært forhold til forfatteren og som tidligere har omtalt hende som sin "vidunderligt vittige og medfølende ven", reageret.
Jilly var en af dem
- Meget få forfattere bliver legender i deres egen levetid, men Jilly var en af dem. Hun skabte en helt ny litterær genre og gjorde den til sin egen i løbet af en karriere, der strakte sig over mere end fem årtier," lyder det blandt andet fra dronningen i en erklæring.
Jilly Cooper var kendt for sine såkaldte 'bonkbuster'-romaner, blandt andet 'Rivals', 'Riders' og 'Polo', der skildrer skandaler og sexlivet i velhavende kredse på landet.

Commander of The British Empire
Hun er blevet rost for sin blanding af dristige historier og kritik af Storbritanniens klassesystem.
I 2018 blev hun adlet med titlen 'Commander of The British Empire' og kunne herefter kalde sig Dame Jill Cooper.