Frederik slog alarm

Kongen fik sat en mindre redningsaktion i gang under onsdagens besøg på Læsø

Offentliggjort

Under kongeparrets besøg på Læsø onsdag, fik kong Frederik sat gang i en redningsaktion på havnen i Østerby.

Det skriver Billed Bladet

Slog alarm til befalingsmand

Historien er den, at Frederik, da han og Mary i chalup først på eftermiddagen skulle sejles tilbage til Kongeskibet Dannebrog, spottede en matroshat i havnebassinet.

Og det fik ham til at slå alarm til en befalingsmand, der straks reagerede og fik hatten reddet i land.

Blæst af en musikant  

Billed Bladet skriver også, at matroshatten var blæst af en af de musikanter fra Søværnets Tamburkorps, som sørgede for musik på havnekajen, i forbindelse med kongeparrets farvel til Læsø.

Kongeparret afslutter i dag årets sensommertogt med et besøg på Samsø. 

Kongeparret tager afsked med Læsø og sejler tilbage til Kongeskibet Dannebrog, der ligger for anker ud for Østerby Havn
Powered by Labrador CMS