Stort tennis-ikon død
Angela Mortimer blev 93 år gammel
Den britiske tennis-legende Angela Mortimer, der opnåede at vinde hele fire grand slam-titler, er død.
Det skriver The Sun.
Angela Mortimer var blandt de allerbedste kvindelige spillere fra midten af 1950'erne og i de tidlige 1960'ere.
To titler samme år
Hendes første grand slam-titel sikrede hun sig i Paris i 1955, hvor hun vandt damesingle-rækken ved French Open.
Samme år vandt hun også double-titlen ved Wimbledon sammen med Anne Shilcock.
I 1958 vandt hun så Australian Open inden hun i 1961 triumferede på hjemmebane ved Wimbledon i 1961, ved at slå sin landsmand Christine Truman i finalen.

Hun vil blive savnet
Formanden for All England Club, der er arrangør af Wimbledon-turneringen, Deborah Jevans, er en af mange i tennisverdenen, der begræder legendens død.
- Angela, der har været æresmedlem af All England Club siden sin triumf i 1961, var et værdsat medlem i mere end seks årtier. Hendes død efterlader et hul i klubbens struktur. Hun vil blive savnet, lyder det blandt andet i en udtalelse fra hende.
Angela Mortimer blev 93 år gammel.
i