AaB sejrer i Brøndby-nedsmeltning

AaB melder sig ind i guldkampen med flot sejr i Brøndby

Rodolph Austin, Brøndby tackles af Rasmus Jönsson, AaB. AaB vandt opgøret, fordi Brøndbys defensiv sejlede. Foto: Linda Kastrup/Scanpix
Udgivet Opdateret

AaB har for alvor meldt sig ind i Superligaens mesterskabskamp – og måske sendte de søndag aften Brøndby ud af den. For med nordjydernes 2-0-sejr på Brøndby Stadion har vestegnsklubben umiddelbart tabt kontakten med ligaens top-3.

For AaB var det fjerde Superliga-sejr i træk, og klubben er nu oppe på en delt andenplads – á point med FC Midtjylland og et point efter FC København. Begge har hold dog har spillet en kamp færre end nordjyderne.

Første scoring søndag faldt efter 25 minutters spil, da et sylespidst Nicolaj Thomsen-indlæg ramte blev pandet i mål af Thomas Enevoldsen, der havde alverdens plads i et Brøndby-forsvar, der var spredt for alle vinde.

Et kvarter senere sejlede værternes defensiv igen, og AaBs brandvarme angriber Lukas Spalvis fik et par meter fra mål tid til at tage en berøring, vende sig og sparke bolden i kassen bag Frederik Rønnow. Det var den 21-årige litauers 14. mål i sæsonens 17 superliga-kampe. Han bliver svær at holde på i det kommende transfervindue.

AaB runder efterårssæonen af med en hjemmekamp mod Viborg. Brøndby mangler at møde FC Nordsjælland på udebane inden juleferien.

 

Powered by Labrador CMS