Ny DR-chef svinger sparekniven

Flere ansatte i DR får ikke forlænget deres nuværende kontrakt

Der er varslet flere ændringer på P3 på DR, hvor flere radioprogrammer og podcasts står til at lukke ved udgangen af året, og flere medarbejder bliver ikke forlænget.

Det bekræfter DR over for Ritzau.

Det drejer sig ifølge mediet Mediawatch om fem tidsbegrænset ansatte og fire freelancere, der har fået at vide, at de stopper med årets udgang.

Det bekræfter redaktionschef for P3 Radio og Podcast Isabella Hindkjær over for Mediawatch.

Programmer udgår

- Der er en række programmer, der ikke fortsætter i 2024. Sådan er det, når man sætter en ny strategisk kurs og eksekverer på den. Vi har et stort fokus på at udvikle nye programmer, nye indholdsområder og helt nye måder at udvikle indhold på, siger hun til mediet.

- Desværre betyder det, at der er medarbejdere, hvis kontrakter vi ikke forlænger i det nye år. Vi bliver ikke samlet markant færre. Det her er ikke en spareøvelse, siger Isabella Hindkjær om tiltaget til Mediawatch.

Isabella Hindkjær bekræfter over for Mediawatch, at medarbejdere på DR's P3 har fået at vide, at de ikke vil blive forlænget ved årsskiftet. (Arkivfoto).

Forgænger fik kort tid

Isabella Hindkjær overtog rollen som redaktionschef for P3 Radio og Podcast i marts 2023 fra Søren Bygbjerg, der forlod stillingen efter mindre end to år på posten.

Allerede da hun tog over, varslede hun nye formater.

Licens i Danmark

Her kan du blive klogere på licensen i Danmark, der finansierer public service-indholdet:

* Du skal betale licens, hvis du er over 18 år og har et licenspligtigt apparat. Det vil sige tv, radio, computer eller smartphone.

* Medielicens vil i 2017 koste 2492 kroner om året. Man kan vælge at betale månedligt eller halvårligt.

* Medielicensen går til at sikre, at vi i Danmark kan se tv og høre radio uden reklamer og fri for politiske interesser.

* Danmarks Radio er forpligtet til at levere public service, som dækker over nyheder, undervisning, kunst og underholdning.

* Pensionister og førtidspensionister kan søge om af få halveret medielicensen, hvis deres indkomst ikke er for høj.

* 67 procent af medielicensen går til DR, der bruger den til at lave radio, tv, net og koncerter for.

* DR får årligt cirka 3,7 milliarder kroner fra licenspengene.

* De regionale TV2-stationer får ni procent af den årlige licens, og to procent går til Radio24Syv, mens én procent går til, at der kan laves lokalradio og -tv rundt omkring i landet.

* Cirka 2,4 millioner husstande betaler licens.

Kilde: Danmarks Radio og Kulturministeriet.

- Jeg glæder mig helt vildt til at være med til at sætte retningen for fremtidens lydunivers, udvikle nye dagsordensættende formater og udbygge P3's position på tværs af platforme sammen med nogle af de absolut dygtigste mennesker i branchen, sagde Isabella Hindkjær tidligere på året i en pressemeddelelse.

Powered by Labrador CMS