Danskerne har fældet dom over Margrethe og Frederik
Dronning Margrethe er den bedste repræsentant for kongehuset
En ny meningsmåling viser, at dronning Margrethe er det mest populære medlem af kongehuset.
38 procent mener, at dronningen er den bedste repræsentant for det danske kongehus.
Det skriver TV2, som Megafon har lavet undersøgelsen for.
Frederik er nummer 2
Kronprins Frederik er nummer to med 29 procent af stemmerne.
Det er på trods af en nylig sag, hvor et spansk medie offentliggjorde en række billeder af kronprinsen i selskab med den mexicanske kvinde Genoveva Casanova i Madrid.
Ifølge mediet havde kronprinsen overnattet hos hende, men det ville kongehuset hverken be- eller afkræfte. Kronprinsen har siden beskrevet kvinden som en ven.
77 procent svarer, at de mener, at kronprinsen "meget godt" eller "godt" vil være egnet som regent, hvis han skulle overtage tronen i dag.
Mary ligger nummer tre
15 procent mener, at kronprinsesse Mary er den bedste repræsentant for kongehuset.
Prins Joachim får 3 procent af stemmerne og prins Christian 1 procent, mens 11 procent har svaret, at de er imod monarkiet og derfor ikke synes, at nogle af dem vil være gode repræsentanter for kongehuset.