Overlevede skørtejæger - nu er hun død
Sov stille ind i sit hjem
Joan Bennett Kennedy er død.
Hun blev 89 år.
Hun var den første hustru til afdøde senator, Ted Kennedy, der døde i 2009.
Hun sov stille ind i sit hjem i Boston, skriver People, der citerer en lokal dødsannonce.
Der er ikke angivet nogen formel dødsårsag.
Ville vente med at blive gift
Hun giftede sig ind det politiske Kennedy-dynasti, da hun blev hustru til Ted Kennedy i 1958.

De havde mødt hinanden året før og ville egentlig begge gerne vente med at blive gift.
Men patriarken, Joe Kennedy, der styrede familien med hård hånd, insisterede på, at 22-årige Joan skulle giftes med den fire år ældre Ted Kennedy.
Overlevede et af sine børn
De fik børnene Kara, Ted Jr. og Patrick.
Kara, der blev diagnosticeret med lungekræft i 2002, døde i 2011 af et slagtilfælde.
Ted Jr. fik knoglekræft som 12-årig og måtte have amputeret noget af det ene ben.
Patrick repræsenterede Rhode Island i Repræsentanternes Hus i 16 år og er i dag advokat med psykisk sygdom som speciale.
Stormfuldt ægteskab
Ægteskabet med Ted Kennedy var absolut ikke uden problemer.
Han havde masser af affærer og drak heftigt og var tit i medierne, og ikke for det gode.
Joan Kennedy tyede selv til et alt for stort alkoholforbrug for at dulme sorgen over et ulykkeligt ægteskab.
Skilsmisse
Hun blev separeret fra Ted i 1978, men blev først skilt i 1983, efter at han havde forsøgt at blive USA's præsident i 1980.
Joan Kennedy fortsatte drikkeriet efter skilsmissen og først efter udpegning af en værge, efter at hun havde kørt spritkørsel flere gange, kom der styr på alkoholforbruget.
Fra begyndelsen af 00'erne levede hun et relativt stille liv i Boston frem til sin død.