Hykleri af værste skuffe

Charles og regeringstoppen tager hver deres privatfly til klima-topmøde i Dubai

Udgivet Opdateret

Når verdens ledere mødes til FN-klimakonferencen COP28 i Dubai, der begynder i dag, bliver det med tre top-repræsentanter fra Storbritannien.

For både kong Charles samt premierminister Rishi Sunak og udenrigsminister David Cameron er blandt deltagerne.

Beskyldninger om klimahykleri

Ifølge The Independent tager de turen til ørkenstaten i hver deres private jet.

Samtidig lyder det ifølge det britiske medie fra Downing Street 10, at juniorministre og embedsmænd flyver med kommercielle fly.

Det har ført til beskyldninger om klimahykleri fra oppositionen.

Vil ikke sætte begrænsninger

Og  Rishi Sunak til at tage til genmæle.

- Vi er ikke imod at flyve. Vi ønsker ikke at begrænse offentligheden i at gøre det, og det er vigtigt, at Storbritannien har stærk britisk tilstedeværelse ved COP28, siger en talmand for premierministeren.

Kong Charles ses her sammen med prmierminister Rishi Sunak

Talsmanden forklarer også, at regeringen arbejder på en række tiltag og nye teknologier, og fremhæver blandt andet den første flyvning denne uge over Atlanterhavet med en vedvarende type brændstof.

Powered by Labrador CMS