Familien er i chok: -Vi er knuste

Matthew Perry, der blev kendt for sin rolle i tv-serien "Venner", blev lørdag fundet død i sit hjem

Det er uvirkeligt, at skuespilleren Matthew Perry, bedst kendt som Chandler Bing fra tv-serien "Venner", er død.

Sådan lyder det fra skaberne bag den ikoniske tv-serie fra halvfemserne i en udtalelse søndag.

- Det eneste, vi kan sige, er, at vi føler os velsignede af at have haft ham i vores liv, lyder det fra Marta Kauffman, David Crane og Kevin Bright.

Fundet død

Perry blev lørdag fundet død i sit hjem i Los Angeles.

Han blev 54 år.

Skuespilleren Matthew Perry blev lørdag fundet død i sit hjem.

Familien i sorg

I en udtalelse til People Magazine mindes hans efterladte også skuespilleren.

- Matthew bragte så meget glæde til verden, både som en skuespiller og som en ven. Vi er knuste over det tragiske tab af vores elskede søn og bror, lyder det.

Dødsårsagen er endnu ikke kendt.

Powered by Labrador CMS