Tupperware-amok: Brænder 60.000 af

Luksusfælden-deltageren shopper hver gang, at han får det dårligt

Dennis' mor er skuffet og vred på sin søn i aftenens program.
Dennis' mor er skuffet og vred på sin søn i aftenens program.
Udgivet Opdateret

Dennis, som medvirker i aftenens program af Luksusfælden, lider af en ustyrlig shoppetrang.

Selv om han har et arbejde som pædagogisk assistent, låner og får han hver måned penge af sin mor, der nu snart ikke kan holde for mere. 

For Dennis, der bor i det københavnske nordvestkvarter sammen med sine to katte, lider af angst, og hver gang har får det dårligt, shopper han. 

I mange år har Dennis lånt alle de penge, han kunne komme til, for at finansiere sit forbrug, og han mener selv, at han skylder mellem 800.000 og 1.200.000.

Men sandheden er, at beløbet er langt højere.

Skabe fulde af tupperware

Luksusfældens eksperter, Louise Fredbo-Nielsen og Kenneth Hansen sætter straks Dennis i gang med at sælge ud af alle sine indkøb. 

Det viser sig nemlig, at Dennis har en hang til dyre designervarer og i særdeleshed Tupperware. 

Da Kenneth Hansen åbner køkkenskabene i Dennis’ lejlighed åbenbarer der sig Tupperware for 50.000-60.000 kroner. 

Men Dennis er ikke meget for at sælge ud. Han synes eksperterne beder ham om for meget.

Vil det lykkes eksperterne?

Eksperterne har en stor opgave foran sig. De skal have styr på Dennis’ enorme gæld, for at han og hans mor kan gøre sig bare et lille håb om en lysere fremtid.

Men lykkes det Louise og Kenneth at overbevise Dennis om at kaste alt ind i kampen for at få et bedre liv? For hvis han gør det, kan det måske lade sig gøre at forhandle gode aftaler hjem.

Dennis har ødslet sine penge væk. Pengene er blandt andet blevet brugt på massive mængder tupperware.
Dennis har ødslet sine penge væk. Pengene er blandt andet blevet brugt på massive mængder tupperware.
Dennis' misvedligeholdte gæld er enorm. Der er nærmest ikke plads til alle pengesedlerne på gældsposten.
Dennis' misvedligeholdte gæld er enorm. Der er nærmest ikke plads til alle pengesedlerne på gældsposten.
Powered by Labrador CMS